Har vi reduceret med 70%? Var det bare det? Eller er det talgymnastik?
Vi har i hvert fald nået det oprindelige mål på 50%. Endda 9 år før tid.
Dermed er der godt nyt til alle de danskere, institutioner og regeringer, som ikke helt er kommet i gang endnu: Man kan nå langt på kort tid uden at ændre ret meget på sin livsstil.
Vi danskere udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året. 11 ton er vi selv herre over, og de resterende 6 ton udledes af det offentlige, eller os alle i fællesskab.
I årevis har vi ledt efter et tal for hvad den almindelige danskers udledning var i 1990.
1990 er nemlig det år som Parisaftalen og klimaloven går ud fra, når de taler om 2030-planer:
”I 2030 skal Danmark have reduceret sin CO2-udledning med 70% ifht. 1990.”
Hvis man så kigger på det hjemme fra sin egen husstand, så får man lyst til at finde tallet ved at regne baglæns: Miljøministeriet oplyser, at vi allerede i 2019 havde reduceret med 29 % ifht 1990.
Der er sikkert sket mere siden, men hvis vi bare bruger det tal, vil det sige at den gennemsnitlige dansker udledte 24 ton i 1990. 70% reduktion derfra giver 7,2 ton. Det bliver lidt svært at komme ned på fordi udledningen fra det offentlige er på 6 ton.
Men vores oprindelige mål var 50% reduktion fra de 24, og det mål har vi nået! Allerede nu efter 12 år ligger to af os på 10,5 ton, og de to der har motoriseret transport hver dag (hvoraf den ene stadig spiser lidt kød), ligger omkring 11,5 ton.
Altsammen ifølge den ret grundige beregner på Climaiders hjemmeside, som vi oplever følger de præcise beregninger som Concitos regnedrenge lavede på os i 2015.
Hvis fordelingen i 1990 også var 1/3 fra fællesskabet, så var den enkelte dansker ansvarlig for 16 ton. En 70% reduktion af det må være 4,8 ton. Når man trækker de 6 fælles ton fra vores udledninger i dag, så er to af os helt nede på 4,5 ton og har altså nået målet på 70%!
Det er helt klart sandsynligt, at vi alle kan nå under det tal henover de næste 9 år!
Men så kræver det, at det offentlige finder ud af at reducere de fælles ton tilsvarende.
Talgymnastik er en vidunderlig leg. For i 1990 var der 5,1 mio mennesker i DK, mens der i 2021 er 15% flere, nemlig 5,8 mio.
Så hvis man udelukkende tænker det individuelt, så udledte hver enkelt dansker vel faktisk 27,6 ton. Og så er det jo rimelig realistisk at komme ned på de 8,3 ton, som man kommer frem til hvis man reducerer fra det tal. Både Concito og Connie Hedegårds 1tonmindre.dk gav endda mellemklasse børnefamilier som os et endnu højere udgangspunkt, men lad os nu bare gå ud fra den gennemsnitlige dansker.
Vi tænker nok at vi skal nå under både 8,3 og 7,2 ton i 2030.
Men når man ser på vores 2030-plan, så er det ikke ret mange tiltag vi mangler. Man kan sige, at vi har lavet den som en omvendt hockeystav: Vi har lagt så meget som muligt i starten og har ikke meget planlagt til slutningen.
Det gav os mulighed for at stramme planen til 70% reduktion, da det tal pludselig blev aftalt efter sidste valg. Netop i dag har de Radikale foreslået, at målet skal være 80%. Det er et ambitiøst mål. Det kan nok være muligt at vi kan nå det. Men det er urealistisk hvis man har vendt hockeystaven som Dan Jørgensens. Så skal man nok hellere bruge en tømrervinkel….
Eller også skal man lave en masse talgymnastik, og så går det nok alt sammen.
Indtil større matematikere har regnet på sagerne, vil vi blot konstatere, at vi er vel forbi vores mål på 50%, og nu arbejder os videre mod de 70.
Vi håber inderligt at vores 2030-plan kan give inspiration og håb til andre. Både husholdninger og stater.
I disse dage er vi optaget af, at vi har opdaget, at vi stort set er blevet fossilfri.
Og så tænker vi, at det måske er ved at være tid til at skrive et åbent brev med tips og tricks til regeringen. Det er måske lidt overraskende og lidt pinligt, at vi som husstand skal komme med råd til regeringen. Men der er alligevel en masse af vore små snusfornuftige greb, der har virket så godt, at det måske kunne give mening. Eller måske bare inspirere.
