Vil fossil-industrien også kræve milliard-erstatninger?

greenupdate logo 2030-planen.dk

Vil fossil-industrien også kræve milliard-erstatninger?

greenupdate logo 2030-planen.dk
https://greenupdate.dk/vil-fossil-industrien-ogsa-kraeve-milliard-erstatninger/Logo fra Greenupdate.dk

Jacob har skrevet et debatindlæg til Greenupdate.

Har du set en reklame for benzin- eller dieselbiler på det sidste?

Den slags reklamer er pludselig forsvundet, da bilfirmaerne massivt reklamerer for deres elbiler i øjeblikket. For et år siden var der stadig reklamer for hybridbiler, men de er nu helt forsvundet fra de tre aviser, jeg jævnligt læser.

Hvis man ejer en af Danmarks 2049 tankstationer, bør man være meget opmærksom på dette. Man bør overveje at ændre kurs, for i de senere år er antallet af tankstationer steget. Det giver jo ikke mening, hvis bilfirmaerne kun reklamerer for elbiler.

Tankstationer har en del ligheder med minkfarme: De lugter dårligt, de skader klimaet og den jord de ligger på, er næsten altid heftigt forurenet. På trods af at begge branchers livsgrundlag er truet, så er de fortsat som om intet var hændt.

Minkindustrien burde have læst skriften på væggen

I mange år har jeg ikke set reklamer for minkpelse i danske aviser og blade. De store franske modehuse har ikke brugt mink, og generelt har dyrevelfærds- og ressource-spildskampagner gjort det svært at forsvare, at man opfostrer dyr i små bure, for at slå dem ihjel og smide det meste af dyret ud til destruktion.

Så minkbranchen burde have læst skriften på væggen. Nu bliver det spændende at se hvad fossilbranchen gør.

Erhvervsstyrelsen har beregnet, at en typisk minkavler får ca. 12 mio. i erstatning. Hvis hver af de 2049 tankstationer i Danmark skal have samme erstatning, så skal samfundet af med 24,5 mia. kr.

Tankstationsejerne har derfor følgende muligheder: Enten at gøre sig klar til en omstilling, eller bare fortsætte som om intet var hændt og vente på erstatningen.

Skrevet fra en elbil der lader. Ikke ved en tankstation, men ved en af de 5 ladepladser ved IKEA i Tåstrup…..

Link til artiklen her.