Familiens affald er sorteret, men ikke forsvundet. Næste skridt må være at det slet ikke kommer til husstanden.
Billedet forestiller vores skraldespand til kompost- og rest-affald lige før renovationsselskabet skal tømme den. Der er nemlig igen gået en uge i husstanden, som også rummer en hjemmearbejdsplads.
Det skal dog indrømmes, at det var en heldig uge. Normalt er der vel i alt 5 små poser.
De to poser på billedet er ikke egentlige affaldsposer, men posen fra henholdsvis et rugbrød og en pose boller.
(Vi har ikke købt poser i årevis: Der er nemlig masser af poser i verden, og når man først begynder at sortere konsekvent kan man godt klare sig med små poser til affald.)
Hvordan har vi så gjort?
0) Almindelig grundig sortering og “Reklamer Nej tak”.
1) Brugt de 5 R’er: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle, Rot (Fra “Zero Waste Home” ), og vi tilføjer som regel “Repair”
Refuse handler om at undgå at tage mod emballage, merchandise og produkter, der bliver til affald og helst give det tilbage i hel stand, så producenten kan bruge det igen. Det er lettest, hvis man køber af producenten, hvilket vi kun gør med få ting.
Reduce kan fx handle om at undgå Tetrapak-kartoner som er superbøvlet affald og svært at undgå. Men efterhånden kan en del ting fås i poser. Det kan fx også handle om at genbruge glasset til pulverkaffe og så bare fylde op fra store økonomi-kaffe-poser.
Resten af R’erne giver sig selv, men “Rot” kommer bag på mange. Det er især alt det madaffald, der kan komposteres. Efterhånden som man får tøj af naturmaterialer uden kemikalier, kan det også komposteres (men klip/riv det i strimler først).
2) Vi forsøger at reparere alting. Det gælder både hus og elektronik og cykler. Flere af vore Macbooks er VIRKELIG gamle, men fungerer stadig fint. Vi har en enkelt iPad: Den er så gammel at gæster betragter den som en antikvitet. Vores håndmixer/blender har i mindst 7 år haft en ind-opereret gren under hastighedsvælgeren. Den slags synes vi er meget sejere end at have en ny model.
Vi kender også et par pensionister og fingernemme folk, som vi betaler for alt fra udskiftning af lynlåse til reparation af elektronik og mekanik.
Se fx: Dødstrusler mod vores TV
3) Vi har udskiftet alt “unødvendigt forbrug” og alle engangs-ting og -klude mm. Se filmen “Unødvendigt forbrug?“
4) Næste skridt er at holde op med at “købe” emballage. Det er vi knap nok gået igang med endnu. Det kræver både at vi begynder at vælge nogle alternative produkter og at producenterne begynder at levere uden emballager og på nye måder. En sidegevinst ved at købe alting brugt er, at man slipper for at få emballage med.
Har vi “Guilty Pleasures”? Ja: Vi kan ikke undvære en papir-avis. Så vores papir-beholder er tit ganske godt fyldt, selvom vi ikke har fået reklamer i mange år.
Husholdning
Affaldsminimering
20
sep
sep
Virkelig sej kampagne fra WWF om at knække plastic-kurven:
Se tips til dit hjem/kontor/institution mm.
https://www.wwf.dk/om-os/hvor-kaemper-vi/projekt-detstoreplastikknaek/#download-2
Jeg har engang lavet denne liste over Ting man kan undvære
-de letteste først. Den sværeste er mælk, så den er sidst : )
Mon ikke vi laver det som et blog-opslag en dag?
Skyllemiddel. Brug evt. lidt eddike til at holde vaskemaskinen kalkfri.
Duften vil du formentlig aldrig savne.
Pletfjerner – sulfo
Kalkfjerner
Alt-mulig-klude.
Skuresvampe.
Batterier: køb genopladelige og undgå legetøj med batterier.
Notesblokke. Brug bare papir fra papir-affaldsstakken.
Hvis du er æstetiker: Skær det ud i ens stykker.
Bagepapir. Brug bagepapir der kan genbruges.
Sølvpapir. Vi savner det ikke.
Plastic-folie (Vita-wrap). Svært at undvære 100%. Men bokse og skåle med låg eller en tallerken, hjælper dig langt.
Har du Margrethe-skåle kan du købe gennemsigtige låg til dem.
Madpakke-indpakning kan klares med genbrugeligt stof med bivoks. -fås i mange varianter.
Vi har også strækbare silikone-låg, som er langt nemmere at vaske end bivoks-stoffet. Og så slutter de mere tæt.
Plasticposer i butikker.
Drop dem. -også når du køber andet end dagligvarer.
Affaldsposer
Mange ting kommer i poser.
Brug dem som affaldsposer.
Hvis du sorterer dit affald behøver du ikke så store affaldsposer.
-så kan posen fra rugbrødet pludselig bruges til bio-affald eller plastfolie.
Måske pakker du mange ting ud af poser på dit arbejde: Ta dem med hjem og brug dem som affaldsposer/sække.
Støvsugerposer: Køb en (brugt) poseløs støvsuger.
Netflix, mofibo, HBO, tv-pakker, mm.
Drop dem. Gå en tur. Snak med familien. Hvis det sparer dig for 150 kr pr måned passer det præcis med det beløb der skal til for at hver enkelt dansker kan skabe grøn omstilling. (Iflg. speciale fra SDU, august 2018). Og så sænker det den ret store CO2-udledning fra Streaming.
Afkalkningsmiddel: Brug eddike.
Alle mulige rengøringsmidler: Brug kun universalrengøring
-og evt noget til toilettet.
Måske har du brug for hånddesinfektion under Corona-epidemien, men sæbe burde være lige så godt.
Vand i plastflasker. Drik postevand. I øvrigt beder jeg tit om postevand på restauranter. -og tilbyder at betale “flaskeprisen” for det.
Engangsbestik -krus og -tallerkener, sugerør og spisepinde.
Isterningposer. Brug isterningbakker.
Flybilletter. -brug tog når det er muligt. -det er oftere end du tror.
Væn i det mindste dine børn til at bruge kollektiv transport lokalt og nationalt.
Græsslåmaskine-Benzin
Brug en håndskubber og nyd motionen. Eller køb alkylat-brændstof som ikke forurener din have så meget.
Forresten kan vi nøjes med 2-3 slåninger om året.
Benzin og diesel: Køb elbil.
Ikke hybrid og andre semi-forbrændingsmotorer.
Brugte elbiler er på markedet og meget meget gode: batterierne holder bedre end man regnede med i starten og de går mindre i stykker end andre biler, da der er færre ting der kan dryppe, rasle, sode, varme osv.
Motor-olie: Du har lige købt en elbil: ; )
Elpærer: Du har jo LED, så det er sjældent de sprænge
Støvsugerposer. Poseløse støvsugere fås.
Motionsmaskiner og fitness-kort: Lev aktivt, brug din cykel og løb en tur i naturen.
Kosttilskud: Spis varieret. Pluk evt bær og fx havtorn og frys ned til vitaminpiller til vinteren. Vi er ikke færdige med at udforske de rette kombinationer endnu. Men noget tyder på at det er ret let at blive selvforsynende med kosttilskud?
Er du vegetar skal du sikre dig at du får B12.
Printer-patroner: Køb dem der kan genopfyldes.
Lamme- og Oksekød
Fisk og kylling
Gadgets, elektronik, forbrugsgoder mm: Køb brugt. -og reparer til det dør helt. Dette er skrevet på en af de første iPhone 6 der blev solgt i DK.
Møbler og hobbyudstyr: Køb brugt. Køb kvalitet der holder længe. Møbelklassikere er fx gode til at holde værdi. -i generationer!
Halver dit vandforbrug.
Halver dit elforbrug. (Der findes masser af vejledninger i begge dele. Det nye er at du skal følge dem : )
Personlig hygiejne
Vatpinde: Fås i vaskbare versioner
Vaskeklude. -kan vaskes, men med små børn er skumklude en enorm fordel. Køb dem i halve eller skær dem over.
Hygiejne-bind: Prøv evt. menstruationskop og/eller vaskbare bind.
Mad
Frugt: Det lyder åndssvagt, men: “Hvis du har frugt i haven: Så spis det.” Mange danskere er pinligt dårlige til at få brugt maden fra egen have.
Hvis du har en have uden frugt, nødder og bær: Plant noget.
Hvis et økologisk æble koster 5-6 kr, så kan et æbletræ blive din bedste investering nogensinde!
(Husk at æbler ikke er frøstabile, så man kan ikke opformere et godt æbletræ fra et godt spiseæble. -du må pode eller en tur på planteskole)
Citrusfrugter: I vintermånederne smider butikkerne masser af net med citrusfrugter ud.
Der er som regel kun én dårlig i hvert net. Det er en ret nem måde at lære at skralde på. Og i de kolde måneder bliver maden ikke varm og mørket gør at du ikke lige måder din nabo : )
Smør
Krydderier og især krydderurter: Dyrk dem selv.
The: mynte og verbena smager godt og er nemme at dyrke.
Junkfood
Juice: I november/december/januar kan du selv lave gratis appelsinjuice. (Se ovenfor)
Saftevand
Mælk (Her skiller vandene dog i familien: Ikke alle kan nøjes med havremælk!)
Havremælk har en del fordele: Især at det kan holde sig uden at være på køl.
Det er vanvittigt billigt og nemt at lave selv, men skal stå på køl før brug.
Ca 85 g gryn til 600 g vand, lidt salt og lidt kokosmælk. Dette kan skiftes med honning/rapsolie eller Solsikkeelicithin. (Det svære er at få det siet og få mælkekonsistens, derfor er vi overgået til dem man kan købe)
Hvad skal du så bruge alle pengene til?
Som regel sætter vi danskere sparede penge i banken og bruger resten på lange flyrejser og forbrugsgoder.
Men nej:
Investér i bæredygtig teknologi.
Producér dit varme vand med solvarme.
Køb solcelle/vindmøllestrøm eller opsæt selv et strømproducerende anlæg.
Vælg altid de produkter der passer bedst på miljø, klima og bæredygtighed.
-og vupti: Grøn omstilling er en realitet.