Fyr vs Solvarme

Der stod i vores oprindelige 2030-plan at vi i 2022 skal skifte til den nye husopvarmning som vi troede man ville opfinde. Brint troede vi på dengang. Men nu har vi fået tilbud på jordvarme. En teknologi som er 40 år gammel….. 

MEN mens vi sparer sammen til jordvarme i 2022 (og flere solceller til at drive det), så står der i vores kælder  et gasfyr og et solvarmeanlæg.
De har begge kørt siden 2006.
Fyret kostede ca 35.000 kr
Solvarmesystemet cirka 43000 kr. (Begge monteret)
Fyret varmer huset op om vinteren og er slukket næsten halvdelen af året. Solvarmesystemet laver varmt vand det meste af året og leverer altså ikke nær så megen energi, men det viser sig at solvarmesystemet gør det godt alligevel.
Fordi: Fyret bruger en masse gas. Mens solvarmesystemet stort set ikke bruger noget energi.
Fyret er tilset hvert år mens der ALDRIG er rørt ved solvarmesystemet. Solvarmen koster altså årligt 0 kroner sammenlignet med en samlet udgift på mindst 40.000 kr  til eftersyn af fyret og udskiftning af diverse indmad. -og så er udgiften til gas slet ikke regnet med!!!
Eller besværet med at få repareret gasfyret. Eller hele den miljøbelastning det giver. 
Vi troede at der snart kommer en ny smart opvarmningsløsning. Vi har dog ikke hørt om noget. (Vi hopper ikke med på den pillefyrs-bølge, som mange herude på landet ellers har kastet sig over). Til gengæld troede vi først at elbiler ville være klar og opnåelige i 2028. Elbilen har vi allerede købt. Men en revolutionerende opvarmningsløsning lader altså vente på sig.

3 tanker om “Fyr vs Solvarme

  1. 2030-planen siger:

    Update: Vi er ved at indhente tilbud på jordvarme-anlæg. I den forbindelse spørger vi et firma hvorfor man så sjældent opsætter solvarme-anlæg i danske huse. -når nu vore erfaringer er så gode.
    Firmaets svar er, at det er for bøvlet (og dyrt) at installere. Solceller er fx blevet så billige at det er nemmere og billigere at producere strøm som man kan lave varmt vand med.

    Svaret kan give anledning til en del overvejelser, for så længe at noget af Danmarks strøm laves med kul og olie, så er det vel meget smart at bruge solenergi direkte til vandopvarmning?
    Så kan man tænke at man bare skal lave sin egen strøm og følge sin egen 2030-plan.
    Men det giver jo slet ingen mening da det jo netop er et fælles problem vi står overfor.
    Men vi kan desværre kun kontrollere vores egen husstand. Vores strøm er lavet med solceller, men efter vi fik elbil er det ikke nok. Derfor køber vi noget vindmølle-strøm som er så certificeret som muligt. Derudover har vi startet en proces med at udvide vores solcelle-anlæg, så det på sigt kan drive både bilen og varmepumpen. Men det er komplekst at få lov til uden at ændre på anlæggets afregnings-ordning og generelle godkendelse.

  2. 2030-planen siger:

    Update:
    Nu har vi søgt tilskud til en luft-vand varmepumpe og fået det bevilget.

    Jordvarme har vi stort set fravalgt fordi det vil smadre hele vores have at grave jordvarme ned i den. To firmaer har kigget på det, og ingen af dem vil være skyld i at skære vores gode og meget nyttige have så meget i stykker.
    Vi har overvejet at købe noget mere grund, men det er ikke så nemt, og den mest oplagte udvidelse af vores have rummer nogle af kommunens rørledninger.
    Fordelen ved jordvarme ville være højere effektivitet og mindre lyd (Vi sover med åbne vinduer året rundt). Men vi har svært ved at finde ud af hvormeget mere effektivt et jordvarme-anlæg er ifht. et luft til vand-anlæg. Meget tyder på at det er mellem 1 og 5 %.
    Vil det give mening at betale for en landmåler og købe et dyrt stykke jord af en nabo for at få maksimalt 5% mere energi?
    Prisen for luft-vand-anlæg er cirka 58.000 kr (86.000 kr minus 28.000 i tilskud).
    Jordvarme koster cirka 80.000 kr (116.000 kr minus 36000 i tilskud), men hvis vi lige skal købe noget ekstra jord, så går der hurtigt 10.000 i omkostninger og 100.000 kr for jorden hvilket måske liiiige er i overkanten at begynde at låne penge til.
    Men kigger man fremad, så kunne næste skridt meget vel være at udvide solcelle-anlægget drastisk så det kan dække forbruget fra bil og varme-anlæg. Sådan et anlæg skal jo også stå et sted, så måske får vi brug for mere jord alligevel.

  3. Pingback: Fossilfri. Er det muligt? – 2030-planen

Kommentar er lukket